Om os

Lidt om vores baggrund:

Vi, Torkild og Bruno, har begge voksne børn, der i sin tid flyttede i lejligheder i København og har begge haft mange betænkeligheder ved, at lade vores børn bo på fjerde sal med blokeret bagudgang. der kan jo stå meget ragelse og andet godt, hvor vores ’yngel’ bor, vi har begge tænkt, hvad nu, hvis der blev brand?

Hvordan i alverden skulle de komme ud og redde sig selv? Vi har også begge haft tanker om reb med knuder, rebstiger og mange andre tanker, om måder man kunne redde sig ud på. Intet var rigtig godt og vi har talt sammen for år siden, om ikke der fandtes eller man kunne lave noget smart og sindrigt der var i stand til at redde en, eller flere personer ud af en ejendom, hvor der var brand eller lign. Hver gang vi forsøgte at finde på noget, gik vi i stå og var i øvrigt inde og se hvad der fandtes. Der er knudereb, rebstiger og produkter, der for alles vedkommende kræver, at personen er stærk fysisk.

I starten af 2017, sad vi ved et tilfælde og så en Norsk ungdomsfilm. I et brudstykke, hoppede en ung kvinde pludselig op på et bord, rev en æske ned af væggen og kastede den ud af vinduet, hvorefter hun tog en sele på og behændigt firede sig ned og pist væk var hun kort tid efter.

Hvad var lige det der skete der? Vi spolede straks filmen tilbage og fandt produkt navnet, der viste sig at indeholde et patenteret Norsk produkt af en redningssele, der er i stand til at fungere som personlig redning, fra op til 6 sal i en brændende ejendom. Ikke nok med det, selen er også i stand til uden at man bruger kræfter, at redde selv eksempelvis bevidstløse personer ned gennem et vindue, ud over en altan eller lign. Og alt dette uden brug af kræfter. I boksen fandtes en patenteret trisse, et reb, og en sele som dem der bruges i helikopterredningstjenesten. Alt sammen lå i denne æske på ca. 7x14x43 cm der hang på væggen.

Vi blev ’fyr og flamme’ og skrev til producenten om dette produkt var til salg i Danmark, og hvis ikke, om vi så havde muligheden for at introducere produktet, som vi mente var unikt.

Vi gik egentlig ind i det her, fordi vi ville redde vores ’yngel’ og tænker, at der må være rigtig mange andre, der har haft samme overvejelser.

Dette er så baggrunden for at vi har startet salget af Parat Redningslinen.